Opskrifter

Gnocchi med karljohansvampe og kalveculotte

Denne lækre opskrift byder på de lækre Gnocchi pasta, kalveculotte samt frisk grøn salat.

Til 10 portioner

1-2 kg kalveculotte

2 kg Dr. Oetker Gnocchi

150 g smør

4 spsk. frisk salvie

500 g karljohansvampe

1 citron

1 salathoved

2 friske figner (40 g)

1 skalotteløg (20 g)

50 g pinjekerner

50 g parmesanost

1 spsk. balsamicoeddike

4 spsk. olivenolie

Salt og peber

  1. Krydr kalveculotten med salt og peber, og steg den i ovnen i ca. 40 min, eller til den har en kernetemperatur på 55° C. Lad den hvile i 15-20 min før udskæring.

  2. Hæld den dybfrosne Gnocchi i en gryde kogende, letsaltet vand. Giv den et kort opkog, og lad den herefter simre i 5-6 min.

  3. Smelt 125 g smør i en pande, og lad det stå ved svag varme sammen med salvieblade, til det begynder at brune. Skær svampe i strimler, og krydr dem med salt og peber. Steg dem på en pande i 25 g smør. Pres 2 spsk. citronsaft henover.

  4. Bland salat med figenbåde, skalotteløgringe, ristede pinjekerner, og flager af parmesanost. Hæld balsamicoeddike og olivenolie på salaten. Smag til med salt og peber. Vend Gnocchi Raffinato Verde og stegte svampe i salviesmørret ved servering, og servér kalveculotte og grøn salat til.