Opskrifter

Panna Cotta med kaffemousse

En klassisk Panna Cotta med en skønt twist. Denne opskrift på Panna Cotta er tilføjet en blød chokoladesirup og en luftig kaffemousse. Panna Cotta er nemt at tilberede og falder altid i god jord.

Til 20 portioner

Panna Cotta

20 g blade Dr. Oetker Husblas Guld

2 ½ L fløde

425 g / 5 dl sukker

10 tsk Dr. Oetker Vaniljesukker

 

Chokoladesirup (med kanel)

150 g kakao

750 ml vand

1500 g sukker

6 tsk. Dr. Oetker Vaniljesukker

3 knivspids salt

 

Kaffemousse

140 g Dr. Mousse au Café

0,5 L letmælk

 

Pynt

chokoladespåner

valnødder

Panna Cotta

Læg husblas i blød i koldt vand.

Varm fløde, sukker og Vaniljesukker op til kogepunktet og tag gryden af varmen.

Klem husblas for vand og rør det i den varme væske, hvor det hurtigt opløses under omrøring.

Hæld den varme fløde op i serveringsglas.

Sæt dem på køl i ca. 2 timer indtil panna cottaen er stivnet.

 

Chokoladesirup (med kanel)

Bland vand, kakao og kanel efter behov (kanel kan udelades) i en gryde og varm den stille og roligt op mens der piskes.

Sukker tilsættes og varmes op, så det småkoger. Lad det småkoge indtil sukkeret er opløst. Husk at piske hele tiden og vær opmærksom på, at det ikke brænder på.

Til sidst tilsættes Dr. Oetker Vaniljesukker og salt.

Det tages af varmen og siruppen køles ned og hældes på flaske, så det er nemt at dosere.

 

Kaffemousse

Den passende mængde mælk hældes i en skål.

Den anførte mængde dessertpulver røres i.

Pisk kraftigt med en elmixer ca. 5 min. på højeste trin til en let og cremet konsistens.

Kaffemoussen fyldes i en sprøjtepose (husk at ligge den ønskede tyl ned i sprøjteposen, inden den fyldes) og stilles i køleskab mindst 1 time.

 

Bemærk: Ved tilberedning af større mængder bør moussen piskes kraftigt i min. 5 minutter for at få det bedste resultat.

 

Anretning

Tag serveringsglassene med panna cottaen ud af køleskabet og hæld et lille lag chokoladesiruppen ovenpå. Derefter sprøjtes kaffemoussen ovenpå og pyntes af med valnødder og chokoladespåner og sættes på køl igen efter serveres med det samme.