Opskrifter

Ravioli Gorgonzola med parmaskinke

Lækker Gorgonzola Ravioli med parmaskinke og soltørrede tomater. Let og hurtig tilberedning – se flere opskrifter nederst på siden.

Til 10 portioner

1 lille bdt. persille

1 dl olivenolie

2 store skalotteløg

200 g parmaskinke

100 g udblødte soltørrede tomater

½ frisk chili

½ dl hønsefond

1 dl piskefløde

100 g gorgonzola

500 g Dr. Oetker Ravioli Gorgonzola

Salt og peber

  1. Skær skalotteløgene og de soltørrede tomater i skiver samt chilien og gorgonzolaen i tern. Hak persillen, og skær skinken i strimler. Steg løgene i olien, til de er møre, og tilsæt tomater og chili. Lad det stege med et par minutter. Hæld hønsefonden på, og lad det reducere lidt, hvorefter fløden røres i.

  2. Giv pastaen et hurtigt opkog. I saucen vendes gorgonzola, skinkestrimler og den varme afdryppede pasta. Derefter må det ikke koge. Drysses med persille ved servering.

    Tips:
    Kan serveres med rucolasalat, der er vendt i olivenolie og citronsaft samt groft brød