Opskrifter

Tortelloni i sushi med røget hellefisk, noritang, wasabi og ingefær

En lidt anden version af sushi end den, vi oprindeligt kender. Tortelloni Formaggio i en sushi rulle med røget hellefisk, noritang, wasabi og ingefær skaber en hel aroma af smag, som vil kunne vække selv de svageste smagsløg.

Til 10 portioner

700 g Dr. Oetker Tortelloni Formaggio

2 dl salatmayonnaise

1 spsk. wasabi

1 rød peber (175 g)

10 blade noritang

10 skiver røget hellefisk

5 forårsløg

1 soya

1 wasabi

1 glas syltet ingefær

  1. Kom den dybfrosne pasta i kogende, letsaltet vand. Giv den et kort opkog, og lad den trække 3-4 min. Køl den af.

  2. Rør mayonnaise og wasabi sammen. Snit den røde peber i strimler. Læg noritang på en sushi måtte og stænk den med vand.

  3. Læg 7 stk. Tortelloni Formaggio, røget hellefisk, wasabi-mayonaise, forårsløg og rød peber på. Rul den stramt til en makirulle, og læg den på køl i 10-15 min.

  4. Skær rullen over i små stykker og server med soya, wasabi og syltet ingefær.