Opskrifter

Tortelloni med lakse-ostesauce og forårsløg

Dejlig fyldig lakse-ostesauce med lækre laksestykker i. Herudover også vores egne Tortelloni Formaggio med fyld af ost.

Til 10 portioner

½ Dr. Oetker Tortelloni Formaggio

500 g dybfrosne laksestykker

2 bdt. forårsløg

30 g margarine

7 cl hvidvin

4 dl fiskefond/fiskebouillon

2 dl fløde

8 dl mælk

200 g neutral flødeost, f.eks. Philadelphia

Saften af ½ citron

  1. Sautér de fintsnittede forårsløg klare i margarine, uden at de bliver brune. Tilsæt hvidvin, fiskefond og fløde. Lad det koge ind til det halve.

  2. Varm mælken op i en gryde, og tilsæt derefter osten. Rør rundt med et piskeris, mens saucen koger på det højeste blus.

  3. Bland saucen med den indkogte fiskefond, tilsæt laksestykkerne og lad dem simre møre.

  4. Damp pastaen 5-6 min. og anret den på tallerkner. Hæld saucen henover.