Opskrifter

Tortelloni Spinaci med tomatsauce

Fyldig og cremet tomatsauce til de skønne Tortelloni Spinaci fra vores eget produktsortiment. En klassisk ret, de fleste kender til.

Til 10 portioner

2 løg

1 squash

1 aubergine

1 stængel bladselleri

3 gulerødder

4 fed hvidløg

1 ½ spsk. olivenolie

3 dåser hakkede tomater (1200 g)

2 spsk. tørret basilikum

1750 g Dr. Oetker Tortelloni Spinaci

Salt og peber

  1. Alle grøntsagerne hakkes i rustikke stykker, og sauteres i olivenolien. De hakkede tomater og basilikum kommes i. Lad grøntsagerne simre under låg i ca. 1 time.

  2. Kom grøntsagerne op i en blender, og blend til en fin tomatsauce. Smag til med salt og peber. Hæld de dybfrosne tortellonier i kogende, letsaltet vand. Giv dem et let opkog, og lad dem herefter simre ca. 1 minut.

  3. Kom de færdige tortellonier i et fad, og bland dem med tomatsaucen. Pynt evt. med friske blade basilikum.