Opskrifter

Julecupcakes

Flotte og velsmagende julecupcakes til den helt rigtige begivenhed. Kan evt. farves i andre julefarver som rød og grøn alt efter ønske, blot ved brug af Dr. Oetker Konditorfarve.

Til 15 portioner

175 g blødt smør

200 g sukker

2 tsk. Dr. Oetker Vaniljesukker

½ tsk. salt

3 æg

350 g hvedemel

1 ½ tsk. Dr. Oetker Bagepulver

1 ½ dl mælk

15 stk. Dr. Oetker Muffinforme i forskellige farver

 

Creme

1 ½ dl piskefløde

1 spsk. Dr. Oetker Vaniljesukker

100 g hvid chokolade

 

Pynt 

Krymmel og guldperler

Muffins

  1. Pisk smør, sukker og vaniljesukker skummende hvidt. Tilsæt æggene ét ad gangen, og pisk godt. Sigt hvedemel, salt og bagepulver, og bland det i dejen skiftevis med mælken.

  2. Fordel dejen i formene, og bag kagerne midt i ovnen ved 180° C ca. 20-22 minutter. Lad kagerne afkøle på en rist.

Creme:

  1. Varm fløden op til kogepunktet, og tilsæt vaniljesukker samt hakket hvid chokolade. Tag gryden af varmen, og rør, til chokoladen er smeltet. Afkøl i mindst 4 timer.

  2. Pisk herefter cremen luftig, så den minder om flødeskum i konsistensen.

  3. Kom chokoladecremen på de afkølede kager og dekorér med krymmel og guldperler.