Opskrifter

Mandelbund med vaniljecreme og årstidens frugter

Flot og stilfuld kage på mandelbund med vaniljecreme og årstidens frugter. Super lækker og flot til kagebordet.

Til 12 portioner

100 g finthakkede hasselnødder

100 g grofthakkede mandler

4 æggehvider

100 g flormelis

¼ tsk. Dr. Oetker Bagepulver

50 g Dr. Oetker Budding med Vaniljesmag

50 g sukker

7,7 dl letmælk

3 dl piskefløde

300 g bær/frugt

2 spsk. chokoladespåner

  1. Hak hasselnødderne fint og mandlerne groft. Pisk æggehviderne stive i en skål. Sigt flormelis og bagepulver ned i æggehviderne. Kom også de hakkede nødder og mandler i. Vend det forsigtigt sammen.

  2. Smør en springform med smør, og hæld mandelmassen deri. Bag den i en ovn i 30-35 min ved 180° C. Køl mandelbunden ned.

  3. Rør buddingpulveret og sukkeret til en jævning i en del af den kolde mælk. Bring resten af mælken i kog. Tilsæt jævningen under kraftig omrøring, og lad buddingecremen koge op. Køl den ned, til den er håndvarm. (Rør i den engang imellem, så den ikke trækker skind).

  4. Hæld cremen oven på mandelbunden i springformen. Køl den ned 1 time, og tag kagen ud af formen. Pisk flødeskum, og kom det oven på cremen. Læg til sidst bærrene og frugten oven på flødeskummet, og pynt med chokoladespåner.