Opskrifter

Ristede Gnocchi med kylling, druer og appelsin i sydafrikansk yoghurtsauce

Denne ret har både lidt sprødt over sig med de ristede Gnocchi pasta, men også en sødme fra den sydafrikanske yoghurtsauce. En lækker ret med nem tilberedning og flot anretning!

Til 10 portioner

1 tsk. spidskommen

1 kanelstang (5 cm)

1 spsk. stødt ingefær

1 spsk. stødt muskatnød

1 spsk. stødt kardemomme

1 spsk. stødt koriander

15-18 fed hvidløg

1 rød chili

4 spsk. jordnøddeolie

10 kyllingebrystfileter (1250 g)

1 l yoghurt naturel 3,5%

1250 g Dr. Oetker Gnocchi

2 appelsiner (500 g)

200 g grønne druer

60 g mandelflager

2 duske frisk koriander

Salt

  1. Svits krydderier i jordnøddeolie i en gryde. Del kyllingebrystfileter i 3 stykker og kom dem i gryden sammen med yoghurt. Lad kyllingen simre i saucen i 45 min under låg. Kassér kanelstang og smag saucen til med salt.

  2. Rist Gnocchierne på en bageplade med bagepapir i ovnen i ca. 15 min ved 200° C, eller til de er gyldne. Skær appelsin i fileter og derefter i mindre stykker, skyl druer, og rist mandelflager gyldne på en tør pande.

  3. Servér Gnocchi i et fad overhældt med kylling, appelsinstykker, druer, ristede mandelflager, sydafrikansk yoghurtsauce og frisk koriander.