Opskrifter

Italiensk Citrussorbet

En lækker, frisk citrussorbet er en skøn afslutning på en god middag. Opskriften giver ca. 1 l færdig is.

 

Tip:

Laktosefri is: Erstat mælken med danskvand.

2 blade Dr. Oetker Husblas
300 g sukker
2 dl vand
2 dl friskpresset citrussaft (fx. lime, citron, grape, appelsin)
2 dl sødmælk

1. Udblød husblas i koldt vand.

2. Kog vand og sukker til sukkeret er helt opløst.

3. Tag gryden af komfuret og opløs husblassen i den varme væske.

4. Afkøl massen til ca. 30⁰ C.

5. Tilsæt citrussaft og dernæst mælk.

6. Frys til sorbet på ismaskine eller pisk isen med et piskeris én gang i timen i minimum 4 timer.  

Nogle typer citrus kan få mælken til at skille lidt, men det er uden betydning for slutresultatet.