Opskrifter

Creme Tiramisu i farvede makroner

Yndige små og fine makroner med Creme Tiramisu-fyld. Fine som små 3 stk. anretninger til kaffe eller som en enkel dessert.

Til 10 portioner

3 æggehvider

100 g flormelis

100 g Hasselnøddekrokant

2 tsk. konditorfarve i valgte farver

2 ½ dl sødmælk

70 g Dr. Oetker Creme Tiramisu

5 spsk. dekorationskrymmel

  1. Pisk æggehvider stive. Bland flormelis og hasselnøddekrokant sammen. Vend flormelisblandingen og konditorfarven i de piskede hvider. Vend det sammen til en ensartet masse.

  2. Fyld massen i en sprøjtepose, og sprøjt små makroner ud på bageplade med bagepapir. Lad dem stå og sætte sig i 25 min.

  3. Bag makronerne i ovnen ved 160° C i 15 min. Afkøl makronerne på en rist.

  4. Hæld mælken i en skål og rør dessertpulveret heri. Pisk kraftigt med en elmixer ca. 5 min på højeste trin til en let og cremet konsistens.

  5. Kom cremen i en sprøjtepose, og sprøjt den på halvdelen af makronerne. Læg dem sammen to og to.
    Lad cremen sætte sig. Pynt makronerne med dekorationskrymmel.